Bomstærke pølsemænd, overfertile mødre, velfærdssystemets nonchalance og det gådefulde frokostbord: overraskelserne er mange for en nyankommet franskmænd.
Den danske viking
”I danskere er altså stadig rigtige vikinger!” Sådan lød nogle af de første ord fra min nye franske chef, lad os kalde ham Jacques, just ankommet til Danmark. Han var en rutineret diplomat med en fortid i Østen. Latinamerika og flere afrikanske lande, og man kunne forvente, at mødet med vores lille land ikke bød på den helt store fremmedgørelse. Men alt afhænger som bekendt af øjnene der ser.
Allerede efter få dage havde Jacques set beviser nok til at konstatere, at der stadig ruller vikingeblod i de danske årer. Man forstår, at synet af en pølsemand, der ganske ubesværet trækker sin vogn efter sig kan virke imponerende (pølsevognens motor kunne ikke høres, Jacques var selv i bil).
Eller hvad med de mange tvillingebarnevogne på fortovene (vuggestuer og dagplejemødre på tur)? For et fremmed blik kan de kun betyde, at de robuste danske kvinder simpelthen er fertilere end deres franske søstre, ligesom de små børn i vognene må have lunger af stål sådan som de gladelig ligger og blunder med næsen ude i det iskolde vejr.
Hos lægen
Næste kulturchok: lægebesøget. Minen er forfærdet, med et anstrøg af medlidenhed over for os danskere, der tror at vi har et velfærdssystem. ”Tænk en gang, jeg fik ikke en gang nogen medicin selv om jeg da tydeligvis er forkølet, og han forsøgte at få mig til at gå igen efter bare tyve minutter – uden så meget som at tage mit blodtryk, en blodprøve eller give mig en henvisning til en speciallæge”!!!
Jeg kan bekræfte, at det gøres anderledes sydpå. En let snue giver anledning til en tilbundsgående undersøgelse, en formel sygemelding, en laaang recept på smertestillende medicin, desinficerende midler, vitaminer og homeopatiske dråber, uddybende samtale om stress, livsstil, dårligt indeklima eller hvad er nu ellers kunne have givet anledning til lidelsen.
Man må jo se at få det lært ...
Smørrebrød: en udfordring
Franskbrød smurt med fedt, pålagt et stykke marineret sild med remoulade og løgringe. Jacques så svært tilfreds ud ved julefrokosten, da han helt selv havde været i buffeten og smurt sig et stykke vaskeægte dansk smørrebrød. Og så liiiige en lille snaps til, skyllet efter med et glas rødvin. Hmmm…
Danskere er jo dejligt uformelle og man spiser da bare frokost som man har lyst til. Ikke? Nej, der ER regler for smørrebrød, desværre alle uskrevne. Et par eksempler:
- Man skal spise brød til pålægget, men det er ikke høfligt at tage tre hele skiver ad gangen.
- Man smører ikke flere forskellige stykker smørrebrød på én gang så de ligger klar på tallerkenen.
- Man blander (overhovedet) ikke hvad som helst sammen.
- Man bunder ikke sin nyskænkede snaps uden at lægge op til en skål.
Og så videre, og så videre…
Det er en interessant opgave at hjælpe en udlænding på plads i Danmark, og man tvinges til at sætte ord på fænomener, vaner og skikke som man slet ikke længere selv lægger mærke til. Prøv selv at guide en udlænding til at spise frokost som var han en dansker. Jeg garanterer, at det bliver et måltid fyldt med høflige meldinger som: ”ja, lige dét ville man nok nærmere gøre sådan her”, for at afbøde en klat italiensk salat på leverpostejen eller at pyntegrøntet spises som en separat salat.
Link:
Smørrebrød vigtigt for integrationen, artikel fra dr.dk
